Disse Poul Pava billeder. De er så ligefremme, så barnlige og humoristiske. Smukke på hel egen måde. De er faktisk. Mig.

Poul Pava er sej. Og jeg kan godt forstå han hader sukat. Yak!

"Videnskab eller gud. Vigtigst af alt er kærlighed"

På en helt almindelig vintermorgen. Man burde ellers skynde sig på arbejdet, men jeg måtte stå af cyklen og nyde i kort øjeblik. Kan I se hvad jeg mener?
Så er det bare lige meget om det regner og er koldt. Eller om mine medcyklister er store egoister og farlige for sig selv og andre i trafikken. Eller at bunkerne venter på mig på kontoret.

På sådan en prægtig oktobersøndag skal man da ud og nyde naturen. Hjemme på Stevns, ud til klinten hvor den fantastiske kalk gør det hele endnu mere smukt. Blåt og hvidt. Se lige...

Tilbage fra ferie. Jeg er sporadisk brun, fyldt op med tzatiki (how, spell?), græsk salat og lam, masser af rød-og hvidvin. Tømt igen af madforgiftning i omvendt rækkefølge, rosévin, lam, græsk salat - primært tomater; kunne jeg se at dømme efter farven, afslutningsvis tzaktiki.

Tilbage igen, uden vægtstigning, hvem sagde utopi?

Vi vandrede, besteg vulkan, sejlede med 3 mastet skib, smågrinede af turister der klappede af solnedgang (den kom ikke op og bukkede og forsvandt igen i endnu et melodrama), drak tusindvis af drinks til 3 euro, Ouzo, græsk stærk kaffe, kælede små tynde, madtiggende katte, der fik vores egen kødbølle til endnu mere at ligne "The Stay Puff Marshmellow Man" fra Ghostbusters I. Stakler.

Fantastisk ferie i det store hele, dog med den triste afslutningsvise 24 timers stirren i det perfekt kalkmalede hvælvede loft (når jeg ikke ørlede som Gefionspringvandet pisser) til lyden af en græsk udgave af Deal No Deal. Kort fortalt; endnu mere manisk om muligt. Vælg den rette kuffert med rette, lave beløb og dans efterfølgende zorba med publikum, hvis man altså er vært og Adonislækker. Højt beløb i kuffert udløser sørgemusik, aldrig hørt før nord for alperne.

I får lidt billeder taget af yours truly smage på.

Jeg er naiv. Vælger altid det positive først. Men så bliver jeg alligevel grebet af en stemme der siger "Fuck dig Maria, det er sgu da ikke sådan historien er", og ganske rigtigt, det var det ikke.

På sådan en helt almindelig onsdag skal man da tage en gang solarium inden man tager et ikke DASH fly til Santorini på lørdag. Det skulle være så godt, hvis man er sådan en helt almindelig pasta-salat dansker.
 
Jeg hader solarie, det er bare for sandwich agtigt, varmt og klamt, og man kender ikke til antallet af bare balder og andre legmesdele der har ligget og fedtet rundt der. "Hvorfor lader du så ikke bare være?"... Fordi, nu var jeg der jo.

Ind af døren, penge i automat, det kører for mig. Kommer ind, låser døren, tager tøjet af, afspritter solariet for anden spedalskhed (hvem sagde rengøringsvanvid) og skal til at lægge min krop under guds egen himmel. Nu med valgfri blæst, valgfri steder og warp sun eller ej.

Mit øje fanger en omgang sjaskblod i affaldsspanden. Her kommer min naivitet så ind ... "Aj, der er en der har haft næseblod, hvor synd"... da min hjerne har sagt det, siger den anden del så "Der ligger da noget sukker på gulvet". "Hov, man stopper da ikke en omgang næseblod med en kanyle?". Medmindre man altså er hovedrolleindehaver i "Million Dollar Baby", har brækket næsen midt i en vigtig boksekamp og får blodet stoppet med en vatpind. "Nej altså, sølvpapir under en stol" efterfulgt af den altid festlige "blodsprøjt på låget af solariet".
Som en crime-scene doku-soap faldt brikkerne på plads. Blod, kanyle, sølvpapir, sukker og sprøjt. Aha.

Personen har da ikke haft næseblod, det var da et fald på en cykel! Hvor dum kan man være....

 Tror jeg benytter en anden sol, HVIS det bliver aktuelt en næste gang.

Nu hvor medierne i denne tid har så travlt med dansk/norsk/svensk, så bør vi vende blikket indad (opad/nedad?) og finde fejl/sprogforvirringer i egen skuffe.

Se så, jeg starter. En ung vårhare på 16 år var i Belgien. Skulle på restaurant og bestilte stolt på bedste engelsk en omgang laks. Troede jeg.
Sprogforviklingen på den helt forkert måde opstod idet jeg sagde SEMEN istedet for SALMON. Tjeneren kiggede en ekstra gang på mig, fattede sprogfejlen og smilede overbærende til mig.....

 ALTSÅ helt ærligt. Senere har jeg i sindsyge tilføjet forslag til hvordan det kunne gå helt og aldeles galt - "Give my regards to the cock, is was a very nice semen...."

Ahem.......jeg var ung og ikke så heldig.

Beviset er her, mine nye sko. Nu er jeg endelig med i en dyreflok. En af de langbenede og -halsede. Med print og det hele. Selv hår. Så er det endnu mere tilladt at sige underlige lyde på kontoret og få ret. Basta. Hvis nogen spørg´siger jeg bare "talk to the shoes".

Hvordan kan det være, at ens bestikskuffe altid er møgbeskidt nu hvor det er at man tager rent bestik op, og efterfølgende lægger det rent og nyvasket tilbage?
Jeg fatter det ikke. Nullermænd, krummer mv. i en skuffe der egentlig ikke burde rumme disse eksistenser?

Er der nogen der roder i min bestikskuffe om natten??? The Boogieman?

Lider jeres bestikskuffe også af denne "lidelse"?. (Jeg nægter pr definition at tro der er en brist i mit rengøringsvanvid)

Jeg har været på Island. Jeg er forelsket i det land!
Island er bjerg- vulkan og mosrigt. Og meget mere.

Hestene er små og mangfoldige.

Den Blå Lagune er så skøn som de siger.

 Og varm.
Og blå.

Pizzaerne er så dyre som de hævder.

Reykavik er en fantastisk by.
Husene er ofte lavet af tin.

1 1/2 kg tungere efter 4 dage.
Geniale restauranter.
Sublim sushi.

Øllet skal der ikke skrives hjem om.

Hvalsafari er koldt og blæsende.
Hvalerne var generte......

Jaaaaaw betyder vist ja.

The Grey Cat er en café, men ligner en antik boghandel.
De serverer "The Trucker Menu"

The Naked Ape er vist noget helt andet.

Seafood Cellar er fusion.
Hotel Nordica har spa i kælderen.
Islændingene er super trendy.
Også deres biler.

Vandet er blødt og brusende

Cyklister er få.

Brandhanerne er søde.

Ligeså de små nysgerrige katte.

Solnedgangene smukke

Hjemrejsen er..... trist!

 

Det som ingen troede var muligt skete for mig i søndags. På loftet af mit dejlige barndomshjem dukkede den lille krabat endelig frem fra bunkerne af lejetøj.... mine pupiler blev så store som te-kopper da min mor udbrød - "jamen , er det ikke det der spil du leder efter Maria?"

Ganske rigtigt. Et brunt hjørne kom frem - bagefter den guld-metalliske overflade med teksten game & watch "DONKEY KONG II"... multiscreen nintendo 1983.

Spillet var i perfekt stand alt at dømme efter tidens tand og forbruget af det op igennem 80´erne og start 90´erne.... det mangler lige bagklappen, men det fixede jeg med noget tape og en snild hånd....

ÅHH, jeg siger jer, jeg er som en 5 årig igen. Lyden. Bevægelserne. Hvordan banen lige skal håndteres. Yes, jeg kan stadig the moves.

Ikke engang regnvejr eller rudekuverter kan slå mig af pinden idag....

Åh så er der tour igen, og jeg er per definition fæstnet til sofaen med manden, katten, vinen og dovenskaben.. ahh ce la vie. Der er oprettet hold på Tv2 og svigermor skal tæskes fælt på point og taktik... mourahahahaha..

(svigermor og kæreste har INGEN fordel, slet ikke fordi han tilfældigvis er ex-landsholdscykelrytter....)

Kommer til at savne Jørn & Jørgen...deres stilistiske udtalelser der får selv den mest opslugte cykel-entusiast til at stoppe op og tænke "hey, det der sagde de da ikke, gjorde de"...

 Lad mig genopfriske jeres hukommelse og bringe et par af de klassiske udtalelser....

"..og her kommer pedalismen op i mundvigene på ham.."

- da Tyler Hamilton vinder en etape

"Telekom har fat i dørhåndtaget .. og har også nøglen .. der er ingen pardon.."

- Zabels lejesvende kører igen alle indbrud ind

 "Her den store tyske telefonbog .. og der er slået op på de gule sider.."

- Telekom-holdet, med Ullrich i den gule trøje sætter tempo i front af feltet

"Leth: Hvordan oplevede du styrtet? .. Skibby: Jaeh, vi kom kørende, og så væltede de.."

- til forskel fra Leth gør Skibby ikke mere ud af tingene, end nødvendigt er

"..som en ridder Lancelot bestiger han Mont Ventoux.."

- Mader om Armstrong

 "Det er smukt, feltet, som een stor muskel, der banker gennem det gule hav.."

- Den lader vi stå for sig selv...

".....Inden i mig lever en tynd kvinde,
som skriger desperat efter at komme ud.
Men som regel kan jeg få hende til at holde kæft med en kiks......."

Det er ikke en egnsret, ikke engang tæt på. Man har ellers allerede smagen i munden efter ordet er tygget igennem... mhhh stribet flæsk. Inden I tilsætter kartoflerne, så må jeg erkende at det stribede flæsk er mig.

Hvert år satser jeg på ensartet tan fra top til tå, men det lykkes aldrig. Hverken halvt eller kvart, faktisk mislykkes det på den helt ufede måde. Se bare i lørdags, stod til loppemarked fra 9-17 i solsiden og jeg tænkte "kool nok", så blir de blegfede stænger lidt mere eksotiske end bare hvide. Der skulle jeg så bare stå selvlækker, overskudsagtig "se jeg sælger ting istedet for at smide dem ud agtig" og smøre mig sporadisk ind i solcreme mens pengene tikkede ind. Én af tingene lykkedes da. Pengene. Jeg blev så krebserød på hals og brystparti at jeg kunne have skrevet "københavns hovedbanegård" med cremede pølser og efterfølgende efter solbeskydning (bombardement a la Slaget på Reden") været info for dem 5 km væk. Dammit. Hvis de da leder efter den station.

Det slår næsten at have så store bryster at børnene græder 5 km væk.......

Så nu er jeg lidt af et kunststykke i mig selv. Brune arme, højrød hals, rødspættet næse, firkantet brunt kødstykke helt ned til babserne, og dér sker det så.... den fine vandrette kant og dernæst overgangen til hvid. Snehvid.  

WHY???

 I´m such a smock

"Idag har skyerne silkestrømper på  og kærligheden har gode vilkår"

My mamma often advice me to; 

...talk very slowly and always carry a big sword.....

Det er jo farligt at være ninja samurai i den store verden

Jeg er ond og vederstyggelig. Helt ned i sjælen. En snydepels, tamper, moræne. Ja, I har gættet rigtigt, jeg fisker det bedste ud af Müsli´en i smug og deler det med mig selv. I dyb hemmelighed, drevet af en vild og kronisk sukkertrang, finder jeg posen frem. Langsomt, uden at lave en lyd. Man kunne jo blive taget med snitterne nede i kagedåsen.Nødder, bær, tørrede bananer og kokos spises med største vellyst. Helt uden mælkeprodukter.
Bagefter stilles posen tilbage på sin plads som om intet var hændt....

Efterfølgende kan man så forestille sig at der kommer én og vil have den pågældende lækre Müsli oven på sin youghurt.
Mhh man kan næsten smage det lækre indhold, og mundvæsken er allerede hastigt produceret, faktisk smådryppende fra mundvigen..... lige indtil man hælder indholdet ud.... slemt overrasket ser man at der kun kommer solgryn ud.

MEDIESTUNT! VILDLEDENDE MARKEDSFØRING! KLAGE!

"Kender du noget til det Maria?"

 "Absolut ikke!!", hvorefter en banankrumme tørres væk fra hagen....

DET ER EN SYG SYG VERDEN VI LEVER I

Memory Lane

så er der faktisk ret hyggeligt her i græsset foran Rigshospitalet.

Nøgleord. Sommer, sol, duft af nyslået græs, trafikstøj (den glemmer vi....), nysmurte bagels, kolde sodavand og REN AFSLAPNING på sådan en helt almindelig torsdag efter fyraften.

mit elskede Donkey Kong spil.... hvorfor forlod du mig!?

Jeg ville ønske at min radio afbrød udsendelsen og fortalte mig at jeg havde vundet i lotto, bare en lille million. Eller to. Okay så tre. Så ville jeg købe mig nogle fine grønne gummistøvler og en blomstret regnfrakke og løbe ud i regnvejret og danse en glædesdans aldrig set før i gårdens historie. Men det gør den ikke.
Den eneste lyd jeg hører trænge igennem radioens ellers velspillede melodier, er underboens evindelige klimten på sin guitar. De samme akkorder om og om igen. Bevares, det er da en menneskeret. Og jeg er stadig en sur dame, det er vel også en menneskeret.
Stik mig en harmonika, så skal jeg eddermaneme lære hende noget om musik, på den rigtig dårlige måde!!!

I morgen fylder jeg år. Stik. Pege. Spørgsmålstegn."Nej, jeg siger det ikke!" "Hvorfor ikke?" "Fordi!" "Arh kom nu". Okay, den blir hele 29 år. Næste år står den så på stærkt sødet rød saftevand med sugerør ,og saltkringler ad libitum på plejehjemmet. Det er jo en festdag, dertil hører festivitas. Jeg er igang med at spare op, tak fordi I spørger.

Nogen vil måske hævde jeg er en ung vårhare der burde skamme sig over ovenstående udtalelse, men det synes jeg altså ikke i det store hele. Set i bakspejlet så er det hele gået for hurtigt. Sømmet har været i bund. En film der spoler og brænder igennem. Jeg var 5 år igår, med skævt klippet pandehår, ar på hagen, blå mærker på knæene og ål i strømperne. Og min storesøster var den dimentrale modsætning. Jeg forgudede min jyllandsring, mine huler i haven og at slå på drenge. Men så gik der sport i at blive stor og vigtig (grande et importante). Synge på engelsk (det troede jeg da jeg gjorde) til Madonnas "material girl" og AHA´s "take on me". Blære sig med at have set de voksnes film selvom jeg var under 11 år - dirty dancing - det var tider, men hvem gad være mig, jeg var jo en gigantisk freak pige med dobbelt vokseværk og røngtensyn. Og jeg steg til vejrs med en hastighed, der fik selv mine forældre til at tænke over om jeg var forbyttet på sygehuset, eller ihvertfald fået stærk substral af nogle ondsindede mennesker.(hun faldt i gryden som lille a la Asterix) Er hun vores, tænkte de og så på mig med milde, men dog skeptiske øjne, alt imens de pakkede dåbsattesten ned i tasken - så de kunne dokumentere min alder for den lige så skeptiske kontrollør i toget. Højde og alder var ikke noget der fulgtes hos mig!

Så kan man gå der og være anderledes, bare fordi de andre var dværge. Hvad bilder de sig ind?
Før en kæmpe unge, nu en over middel højde kvinde - kendetegnene som lille er skiftet ud med havnearbejdersprog, brede skuldre og frisk på en god tackling. Så er der egentlig sket noget på de nogenogtyve år? Næh måske ikke. Måske er det bare i tankerne det foregår. Jeg vil være barnlig sjæl for evigt, det kan man ikke fratages. Så skrot op med alder, det går nok Maria. Lad spejlet forblive lidt beskidt, så ser du ikke de begyndende rynker når du står der og griner af dig selv. Tillykke du gamle. Her, tag en blomst, og tør øjnene.

Havde glædet mig sådan til denne melon. Mærkaten gav mig en idé om indholdet. Kernefri, rød, saftig, sød og ikke til at slippe! Juicy sweets. Som i Ringenes Herre, "my precious".

Den var fin og moden og lige som den skulle være. Jeg havde endda holdt den for øret og vurderet om den var pluk- og spisemoden. Sådan noget kan man da spotte med både frugter og mænd! Troede jeg.
Bevæbnet med gigantisk kniv og savl om munden går jeg igang med at skære den indbydende frugt igennem, men der er intet rødt i det syn der møder mig. HVID! Fuld af KERNER! Jeg er narret. Taget ved næsen. Til grin. Så sidder de i Irma og hygger sig mens de griner fjoget... tæller de 30 kr. jeg lagde for ingenting, "så gik der endnu en tosse i nettet".
Æv. Jeg føler mig nøgen og blottet. Hvor vover de?

Se godt på denne mand. Han fik mig og tusindvis andre til at glemme tid og sted igår. Bekymringer og stress forsvandt som dug for solen. Jeg dansede under åben himmel i 2 timer. Den ene fantastiske sang efter den anden. Smukke tekster og fløjlsblød stemme. Genialitet på højt plan. Jeg var endnu engang musikalsk lykkelig med George Michael. Vi var bare os to. Ham og jeg. Fuldkommen opslugt af ekstase og glad. Hvis jeg sagde der ingen tårer var at finde i mine øjne, ja så ville jeg

 lyve.

Og ja, John og Elvis er døde, men du min ven er absolut levende!

Så se lige den her? Det snor sig op til min etage, og farverne er da så forårsagtige som noget kan være!

Jeg bliver henledt til Romantikken hver gang mine veje krydser Kongens Have.
Det sker tit. Faktisk hver dag. Stort set.
Absolut, jeg kunne komme nemmere og hurtigere til arbejdet ved at gå udenom, men igennem skal jeg. Alle mine sanser og følelser råber på det. Morgen og aften.
Ind af porten med jerngitteret.Velkommen til Kongens Have, The Kings Garden. Høre og mærke gruset under mine sko. Sanserne foldes ud i fuldt flor. Nikke godmorgen til de travle gartnere. Dufte til træer, blomster og nyslået græs. Og våd jord. Betragte folk på vej til arbejde. Eller bare dem der er til. Manden med hunden, den aldrende motionist, kvinden med barnevognen. De cyklende børn.

Konge. Denne have var din. Slotshaven, der først var en lille lysthave. Den tog revance. Den blev alles eje. Dine kobberløver vogter den stolt, som de har vogtet den i flere hundrede år.  

Så kom de lyse nætter!
Endelig ophører min evindelige natteblindhed og famlen rundt når katten (eller manden) uhjælpeligt kalder på mad, legetøj og nus i beskrevet rækkefølge. Natteblindhed er udskiftet med eksotisk fremvisning af blege ben og forsømte fødder. Dertil er solbriller gode - de gir mig star-quality, skygger for solens skarpe lys og ikke mindst, får al hudfarve til at ligne noget mere brasiliansk og eksotisk. Hvem sagde fortrængning? Voila, ce moi.

Et nyt job er bestredet (bestred, bestridt) - "jeg kom, jeg så, jeg ved ikke om jeg sejrer, men jeg prøver!!". Et blomstrende, hektisk, larmende og dejligt reklamebureau. Det passer næsten på min personprofil (tilføj "hang til havnearbejderjargon"), så jeg er nok 101 % castet til min rolle, som i en psykologisk mærsk-roman i 3-4 bind samt tillægsmateriale.

På mit arbejde er der et billede med ordene -

SUKAT UD AF ALLE KAGER, NU!!!

Kan man være mere præcis og korrekt? Jeg hader sukat. Iev, piev, lalalalalala og en øjenspasme af dimensioner. Det er ikke lækkert "krydderi", nej det er gummi-klumper der ikke skal være nogen steder i det mad jeg indtager! Og det skal slet ikke puttes i for at virke som rigtig dårligt overraskelsesmoment.

Hvis jeg skulle have patent på en slankekur, med garanti for vægttab, så skulle den indeholde 75 % indtag af sukat, 20 % af kapers og de sidste 5 % skulle gå til hyggespisning, så som peberodssalat.
Hvem er med? Hvis bare Naser Khader er med, så kan jeg måske skrabe en små 12.000 medlemmer sammen inden igår.

Hvad er sukat egentlig? Vi spørger lige Bager-Kim.

"Sukat er den kandiserede tykke skal af frugten fra cedrattræet"

Ad, så er det jo oprindeligt sundt, men så smadrer de det fuldstændigt, bukket under for flertallet. Føj, de burde skamme sig. Skam jer!

Men hov, der står også noget om det hersens cedrat-træ og børn. Der er dem, der siger, at hvis en gravid kvinde tager et bid af denne frugt, så føder hun et drengebarn. Dette fif er da et forsøg værd, hvis man da så brændende ønsker sig en knægt!

"Skaaaaaaaaat, køber du lige 2 kg sukat og kommer ind i soveværelset?"

Nåh nej, man skulle være gravid i forvejen. Nitte. Vi skriver det lille tip ned til senere brug.

Har været i sommerhus med min dejligste veninde. Bare hende og jeg. Ren afslapning.
Hvor var det skønt. En ren batterioplader. April er underfundig. Sol på kroppen og 25 grader. Og træerne er end ikke sprunget ud endnu. Der var noget der ikke helt passede sammen. Men vi var ligeglade, for vi var frie og lykkelige og havde 4 flasker vin under taget!

Vi var alene på stranden den aften. Stilheden blev kun afløst af havets brusen. Dens omfavnende fredfyldte rokken frem og tilbage.

Happening på Østerbro strækker sig i disse dage til en bænk der er malet lyserød med skriften "BEFRIET" skrevet på sædet.
Hmmm....

Efterfølgende sker dette også for et busstoppested på Sølvtorvet og dennes evige tro følgesvend, skiltet med linjer og tider....

Der er en befrier derude. Ikke Robin Hood, men en der er bevæbnet med spande. Spande med maling. En stor med lyserød og en lille bitte med sort.

Jeg kunne nu bedre lide tomatklistermærkerne på parkeringsskiltene - Automat. Det er da sødt. På en grøntsagsagtig øko måde.
Det lyserøde er bare økofeministisk uden øko.

Ting man ikke tænker over i denne søde Påsketid.

Bunnys have feelings too.

Men det er det ikke.

Det er Camilla & Jeg. En små 80 % påvirket af alkohol. I Amsterdam. Kl 4 om natten. Udstyret med digi cam og fjollede smil.

- Koncert med George Michael i Århus den 18. maj
Mon han gentager triumfen fra Parken? Mon jeg gør? Sidst var jeg så tæt på at jeg næsten kunne sniffe til hans sko, og se ham op i næsen.

-Sangtimer på Vesterbro Rytmiske center.
Så skal stemmen have banket vinterlungebetændelsen af og den lille stjerne skal springe ud. Hvis de andre synger bedre, så får de arsenik i deres kaffe.

-At se min mave og navle (gemt dybt derinde i hulen) gabe blæret istedet for at smile med fede kinder - ved hjælp af Slankedoktor.
Her taler vi om dellernes uheldige udtryk når de er for omfangsrige.
Dag 1 starter i morgen og jeg gribe missionen an med hår, hud og negle -lissom Silica reklamen. Køleskabet er muget ud for små skrigende sukkerhalse, og ind er de økofeministiske råvarer marcheret.

TIL KAAAAAAAMP.

Hvorfor drages mine nylonstrømper altid mod mine knæ dvs. sydgående direktion, selvom de egentlig er så lange at de kunne virke som brystholdere og armhulevarmere? (det ville nok give et noget fladpattet look, men nuvel)
Vælger jeg de forkerte strømpebukser, eller har de bare set sig onde på mig a la "Ha ha, lige nu tror hun vi sidder perfekt, med vent bare til hun har taget 16 1/2 skridt, så søger vi mod fødderne" Revenge, muarhahahahahaha!!!!
Det kan sgu da ikke være så svært!. Eller kan det?. Når man er høj som jeg, så skal man have lange strømper. Simpel logik. Men hvorfor er de lange strømper oftest korte i benene, men lange i livdelen? Tror de man er en kæmpe med små ben? Hovedrolleindehaver i Ringenens Herre?
Og skal nylonstrømper egentlig også have en funktion over navlen, ja faktisk helt op til under armene? "Multifunktionelle nylonstrømper ALT I ET, brug dem (lidt) til dine ben, men meget til dine mavedeller og primært til dine grimme, strittende babser og sidst men ikke mindst, fedtet under armene"
Har jeg misforstået brugsanvisningen? Taget dem forkert på?
Købt misfoster-udgaven? Jeg har prøvet dem alle - de billige, de dyre og de selvsiddende. De sidstnævnte valgte bare at rulle ned og blive til tung, grim pølse om anklerne.....

Det er altså nittet at skulle zikzakke i skarp trav til toilettet, som det første man gør når man lander på arbejdet. Trække de flygtige, forræderiske strømper op og tøffe tilbage på sin plads, skumlende. Denne seance sker så cirka 13 gange i løbet af en arbejdsdag. Og selv når der hentes kaffe er der straf fra nylonerne. Og ved frokosttid sker det altid når man står midt i buffet'en - med skeen godt gravet ned i en fisk eller hvad den italienske kok nu bilder mig ind det er....

Fuck det, jeg vil være mand i mit næste liv, jeg er jo en fiasko som kvinde. Så skal jeg kun bekymre mig om småsjatten i mine underbørger efter urinering. Hvilket i sig selv også er lidt forræderisk. Og varmt. I kort tid ihvertfald.

"I fall in love

14 times a day,

and yes

this is real water"